Danske OnlineMagasiner

Danske OnlineMagasiner

LINSE

LydbogmagasinetPosted by Danske OnlineMagasiner 2016-12-25 17:02:22

LINSE

Forfatter:

Linse Kessler i samarbejde med Michael Holbek

Oplæser: Helle Bøgeskov Mortensen

Forlag: JP/Politikens Forlag

God og spændende historie om Linses Kesslers liv, om og med både opture og nedture.

Et liv med svigt og med små sejre, kamp om anerkendelse, og om at stikke ud af mængden.


Historien er godt skrevet, og bliver også læst om med en god fortællerstemme.

Man kender de medvirkende fra TV3´s serie ”Familien fra Bryggen”, og vi får også et lille indblik i, hvad der er aftalt i forbindelse med de optagelser, man ser i fjernsynet.

Er det skuespil eller ér de virkelig sådan…?!?

Tja… at dømme efter denne her bog, er de meget værre ;)

Skildringer om operationer, om at starte virksomhed, om voldelige kærester, et blodigt opgør med en veninde.

Fantastisk gribende historie om en stor personlighed, hvor man på skift tænker: ”Hun er bimlende skør” og ”hold op, hvor er hun sej og tager ansvar for sit liv og handlinger”.

Ingen tvivl om at Linses hjerte banker for hendes nærmeste og ikke mindst for at hunde skal have et godt liv.

Stor respekt til Linse for at dele ud af sit liv, med denne dejlige bog.

Den kan varmt anbefales.