Danske OnlineMagasiner

Danske OnlineMagasiner

Lydbogmagasinet Nummer 3

LydbogmagasinetPosted by Danske OnlineMagasiner 2017-02-08 15:16:56

Så ligger der tre numre af Lydbogmagasinet til jer.



LINSE

LydbogmagasinetPosted by Danske OnlineMagasiner 2016-12-25 17:02:22

LINSE

Forfatter:

Linse Kessler i samarbejde med Michael Holbek

Oplæser: Helle Bøgeskov Mortensen

Forlag: JP/Politikens Forlag

God og spændende historie om Linses Kesslers liv, om og med både opture og nedture.

Et liv med svigt og med små sejre, kamp om anerkendelse, og om at stikke ud af mængden.


Historien er godt skrevet, og bliver også læst om med en god fortællerstemme.

Man kender de medvirkende fra TV3´s serie ”Familien fra Bryggen”, og vi får også et lille indblik i, hvad der er aftalt i forbindelse med de optagelser, man ser i fjernsynet.

Er det skuespil eller ér de virkelig sådan…?!?

Tja… at dømme efter denne her bog, er de meget værre ;)

Skildringer om operationer, om at starte virksomhed, om voldelige kærester, et blodigt opgør med en veninde.

Fantastisk gribende historie om en stor personlighed, hvor man på skift tænker: ”Hun er bimlende skør” og ”hold op, hvor er hun sej og tager ansvar for sit liv og handlinger”.

Ingen tvivl om at Linses hjerte banker for hendes nærmeste og ikke mindst for at hunde skal have et godt liv.

Stor respekt til Linse for at dele ud af sit liv, med denne dejlige bog.

Den kan varmt anbefales.



Dirch Passer. En biografi

LydbogmagasinetPosted by Danske OnlineMagasiner 2016-12-20 21:31:10

Dirch Passer. En biografi

Forfatter:

Ole Sønnichsen

Oplæser: Peter Secher Schmidt

Forlag: Gyldendal Lyd

Som alle andre, har jeg set masser af film med Dirch Passer, og hygget mig over hans fantastiske numre fra revyerne, på bånd, og når de blev spillet i radioen, og vist på TV.

Er man Dirch Passer-fan, så kender man stort set hele denne lidt triste historie.

Der er en lang række henvisninger til tidligere bogudgivelser, udtalelser fra hans kollegaer og familie, blade, aviser, TV-udsendelser, og ikke mindst anmeldelser.

Kort sagt en trist oplevelse.

Dels gentagelsen, men også de triste anmeldelser, der er givet fra tåbelige kritikere.

Jeg synes Dirch Passer har givet os alt, hvad vi kunne ønske os. Og han fik uendeligt lidt igen.

Han var forud for sin tid, og blev så fantastisk til sit fag, at han stadig den dag i dag, får andre til at tabe pusten.

Blev han misbrugt… Måske nok.

Vi høre her vilde historier om, hvordan han løb fra det ene teater til det andet, fordi han var med i flere forestillinger på én gang. Jo han havde travlt.

Det mest positive jeg vil sige om denne alt for lange bog er, at jeg er glad for at den fortæller at han IKKE var en trist alkoholiker, som der ellers har været skildret.

Men jeg vil nu klart foretrække at høre nogle af de mange revynumre med ham selv.

Det var dét han kunne, og dér han levede, og dérfra alt det sjove kom.



Preben Kaas

LydbogmagasinetPosted by Danske OnlineMagasiner 2016-12-19 01:16:36

Preben Kaas

Forfatter: Jakob Steen Olsen og Rikke Rottenstein

Oplæser: Peter Milling

Forlag: People's Press

Denne bog, er godt fortalt og meget nærværende.

Når man høre, hvor meget Preben Kaas har arbejdet, hvad han har satset, og hvor meget han har betydet for andre, er han måske endda en endnu vigtigere brik i dansk revys historie, end Dirch Passer var.

For ud over at spille roller i revy, på TV og i film, var Preben Kaas også bagmand bag en lang række af de mest kendte revyviser og numre vi kender fra den gang.

En spændende historie, der dels virker personlig, og nærværende. Og dels har udtalelser med, fra både ham selv og hans kollegaer og koner og børn.

Der er ingen tvivl om, at der har været fest og farver. Men der har i den grad også været produceret et hav af materiale.

For slet ikke at tale om de opgaver, hvor de ”bare lige skulle sige noget sjovt” på landsdækkende TV, med lånte rekvisitter og kostumer.

Preben Kaas satser også alt, og køber Cirkusrevyen.

Han får Dirch Passer tilbage til revyen igen, efter han ellers trak sig helt tilbage, da Keld Petersen døde, og giver både Dirch, Cirkusrevyen og alle vi andre nogle af de største og mest kendte revynumre.

Han har også lokket Lisbet Dahl med i Cirkusrevyen, hvor vi stadig kan glæde os over hende.

En god og rammende bog om en af de helt store.



HÅNDBOG til et lattermildt liv

LydbogmagasinetPosted by Danske OnlineMagasiner 2016-12-18 23:47:32

HÅNDBOG til et lattermildt liv

Forfatter:

Karen-Marie Lillelund

Oplæser: Forfatterindlæsning

Forlag: Gyldendal Business

Karen-Marie Lillelund fortæller her om at gøre livet knap så tungt og trist, ved hjælp af humor.

Karen-Marie er en af hverdagens krigere… ikke en af den slags i superhelte-dragt, der om natten jager forbrydere, men en af dem der gør en rigtig god indsats for at gøre det lidt sjovere at leve.

Hendes gode øje for detaljer og humoristiske tilgang til at løse de små og store trivialiteter, gør at man sidder og griner ikke bare af Karen-Maries historier…

Men, ligeså vigtigt ser man sig selv i de mange sjove situationer.

Eller rettere… det er måske netop IKKE sjove, men når de bliver set og bearbejdet på den rigtige måde, BLIVER det til sjove situationer.

Og er der noget der er godt at huske, så er det de gode og sjove historier.

Det er en forholdsvis kort lydbog.

Ca. 3 timer og 20 minutter.

Men den er godt fortalt, og hvis man har en lidt skæv dag, eller det regner og regner og regner…

Så kan man sagtens finde lidt solskin og smil ved at lytte lidt til denne lydbog.

OG… Så er det sundt at grine.

Jeg vidste ikke at hvis man griner af noget sjovt i fjernsynet, kan det måles i blodet i tre timer.

Hvis man har grinet sammen med andre mennesker i ”den virkelige verden”, kan man måle det i helt op til seks timer.

Kort sagt, man kan ikke dø af grin…

Tvært imod kan det være sundt!

SMILER ;)